54 energirenoveringer i staten
Bygningsstyrelsen gennemfører i øjeblikket 54 energirenoveringsprojekter af kontorejendomme. Der er tale om energirenoveringer, med kendte teknologier, og foreløbige beregninger viser besparelser på 15-20 %.
Billige energibesparelser
Det har været en bevidst strategi i Bygningsstyrelsen at gå efter at få flest sparede kWh på den billigste måde. Det betyder, at Bygningsstyrelsen først og fremmest går efter besparelser med kendt teknologi.
Projekterne omfatter efterisoleringer, lavenergivinduer, modernisering af varmesystemer, bedre styring af lys og ventilation mv. Energirenoveringerne er overvejende foretaget i kontorejendomme, der alligevel stod over for vedligeholdelsesarbejder. Besparelserne er beregnet af rådgivere og ligger på
15-20 % af energiforbruget i gennemsnit.
- Projekterne har givet os nogle rigtig gode erfaringer og nu fokuserer vi på energidata, der skal give både bygningsejer og lejer et bedre overblik over forbruget og hvor vi skal sætte ind fremover, udtaler direktør i Bygningsstyrelsen Carsten Jarlov.
Incitament for ejer og lejer
Inden selve arbejdet med at identificere energitiltag gik i gang, blev en beregningsmetode for rentabilitet besluttet. Bygningsstyrelsen kræver samme metode anvendt af alle, både internt i Bygningsstyrelsen og af rådgivere og leverandører.
Ved at fokusere på rentable investeringer får lejer et økonomisk incitament til at acceptere det huslejetillæg, der skal finansiere energitiltagene. De rentable investeringer giver så store besparelser for lejer, at lejer kan finansiere huslejetillægget med sin energibesparelse.
- Vi har mødt stor samarbejdsvilje blandt de statslige institutioner. Det betyder, at vi har kunnet gennemføre langt flere energitiltag end vi havde forventet, udtaler chefkonsulent Catherine Skak Nielsen, der har været ansvarlig for at udvikle og implementere programmet.
For yderligere information kontakt Catherine Skak Nielsen på 41 70 10 66 eller CSK@bygst.dk
Faktaboks om energibesparelser
Energiprojekterne fører til bygningsmæssige besparelser, hvilket kun er en delmængde af det samlede forbrug for de statslige institutioner. For at nå det samlede forbrug skal det adfærdsmæssige forbrug lægges til.
Det samlede forbrug for den statslige institution falder ikke nødvendigvis svarende til besparelsen, hvis der f.eks. samtidig er øget it-understøttelse eller udvidelse af medarbejderstaben.
De fleste byggesager afsluttes i 2011 og 2012. Det betyder, at det først er muligt at sammenholde de beregnede besparelser med det faktiske energiforbrug, når dette kan aflæses primo 2013.