Transskription af Det åbne universitet
Interview med Klaus Kofod-Hansen, planlægningschef i Universitets- og bygningsstyrelsen.
Klaus Kofod-Hansen udtaler:
>”Universiteterne åbner sig op, blander sig med byen og får flere funktioner. Biblioteker, caféer, børnehaver, indkøbsmuligheder.”
>”Vi er i de senere år blevet meget bevidste om, hvad vi tror, skaber de gode fysiske rammer. Det er jo i realiteten nogle fysiske omgivelser, der både giver mulighed for at samarbejde med relevante parter og gode muligheder for, at den almindelige befolkning kommer ind og oplever, hvad universiteterne har at tilbyde.”
>”Fremtidens universitet skal under alle omstændigheder sørge for at skabe plads – også for de aktører, som vi i dag har haft svært ved at skabe plads til.”
>”Vi går i retning fra et universitet som bare er en arbejdsplads for studerende og undervisere til en vidensbydel.”
>”Kunstværkerne som vi opstiller i forbindelse med campusområderne bliver samtidig en mulighed for at opleve et miljø, hvor kunst også har en væsentlig betydning.”
Filmen viser billeder fra de otte universiteters fysiske rammer.



Det Åbne Universitet